Bisættelse i Aalborg, Himmerland og resten af Nordjylland
Få professionel hjælp til bisættelsen
Er du pårørende til et dødsfald, og skal du bruge hjælp til planlægning og afholdelse af en bisættelse?
Hos Vejgaard Begravelsesforretning har vi mange års erfaring med at sikre, at bisættelser forløber respektfuldt og planmæssigt. Vi har en dyb forståelse for, at en bisættelse ikke kan gøres om, og behandler derfor hver enkelt bisættelse med den fornødne tålmodighed.
Vi har afdelinger i Aalborg, Arden, Storvolde og Løgstør og kan derfor hjælpe med bisættelse i det meste af Nordjylland og Himmerland.
Vi stiller gerne vores erfaring til rådighed hele vejen igennem forløbet, og vi forsøger at bane vej for, at du kan fokusere på det væsentligste; nemlig at bearbejde sorgen på din egen måde og i dit eget tempo. Alt det praktiske kan du trygt overlade til os. Vi anmelder dødsfaldet, tager kontakt til kirken og planlægger bisættelsen, kontakter stenhuggeren, arrangerer et gravsted, hjælper dig med at finde den rigtige urne, bestiller blomster, varetager transporten og alt hvad du ellers måtte have brug for.
Det er meget individuelt, hvor meget man ønsker at medvirke i planlægningen. For os er udgangspunktet, at alle dem der skal høres bliver hørt, og at du får mulighed for at medvirke i alt hvad du ønsker at medvirke i. Her på hjemmesiden kan du eksempelvis danne dig et overblik over vores udvalg af urner og blomsterdekorationer.
Hvis du synes at det virker uoverskueligt, kan du trygt overlade en del af beslutningerne til os. Vi har den fornødne erfaring til at sikre en værdig og respektfuld bisættelse, også selvom du måske ikke er med i alle detaljerne.